LOG IND PÅlogo cat-dog

Har du glemt din adgangskode?

Udfyld e-mailadresse for at modtage et link til nulstilling af adgangskode.

loader image

LOG IND PÅ logo cat-dog

Vi har dig en e-mail

Klik på linket, og følg vejledningen for at nulstille din adgangskode. Har du endnu ikke modtaget en e-mail, bedes du tjekke din spammail.

LOG IND PÅ logo cat-dog

Tak! Vi har sendt en bekræftelsesmail til dig.

LOG IND PÅlogo cat-dog

Gendsend bekræftelses e-mail

Udfyld e-mailadresse for at modtage bekræftelsesmail.

loader image
cat play

LEG.

Lege til katte: Hvorfor er de så vigtige?

Har du nogensinde stoppet op midt i noget for at iagttage din kat lege, som om den stadig var en killing? At lege er yderst vigtigt for din kat, for gennem leg kan den tilfredsstille sine naturlige instinkter såsom at observere, udforske, klatre, slå og fange. Men leg er meget mere end det – det er også et tegn på, at din kat har det godt og er sund, at den stimuleres tilstrækkeligt, og at den har en afbalanceret livsstil. Alle disse faktorer bidrager til kattens generelle velbefindende. Så grib chancen for at fremme og opretholde din kats forkærlighed for at lege hele livet!

Dr Sandra Mc Cune, forsker hos WALTHAM®: For din killing kan selv de mindste oplevelser have en varig indflydelse på dens adfærd i resten af livet. I denne vigtige periode er leg en naturlig adfærd, som din killing udviser for at lære mere, udforske omgivelserne og – vigtigst af alt – lære at opbygge og have tillid til mennesker og andre dyr omkring den.

AT LEGE ER YDERST VIGTIGT FOR KILLINGENS UDVIKLING

Dr Corinne Lesaine, dyrlægekonsulent for Perfect Fit, forklarer: “At lege er nøglen til din killings sunde udvikling og særligt til dens mentale udvikling i socialiseringsfaserne. Det anbefales derfor, at du udnytter og understøtter din killings naturlige nysgerrighed til fulde. Denne nysgerrighed kan nemt stimuleres gennem hurtig og uforudsigelig bevægelse af småting og legetøj, som fanger killingens opmærksomhed. Småting er også perfekte til at fascinere din nysgerrige, lille ven. Du kan ligeledes stimulere din killing gennem andre husdyr og opfordre den til at lege med de andre.”

Der findes forskellige lege, som din killing simpelthen ikke kan modstå: Gemmeleg i en papkasse og bløde ting, der dingler. At fange en fjer. Småting, der hurtigt bliver trukket væk fra den, så den kan slå ud efter dem, og at flytte små, fascinerende ting ind og ud af dens synsfelt. Bare husk at holde hænderne væk fra legen, for ellers tror din killing, at de er et bytte! Vi anbefaler også, at du ikke frustrerer din killing, ved aldrig at lade den vinde – ingen kan lide at tabe hele tiden, og slet ikke i så ung en alder!

Din killing vil også elske at lege med rasleting – især, når den finder ud af, at raslelyden kommer fra tørfoderet indeni. Du kan nemt lave dit eget legetøj såsom en tom plastikflaske med små huller i, som er fyldt med tørfoder, der langsomt falder ud, når killingen leger med den.

Perfect giver dig nogle tips til at lege med din kat eller killing

LÆS MERE

Legetid med din killing

Set fra ejerens synspunkt er leg en af de mest tilfredsstillende, sjove og hyggelige måder at stimulere en voksen kat og opretholde dens topform på. Selvom din fuldt udvoksede kat sikkert har opfundet sine egne sjove lege, der distraherer den, kan du gerne foreslå andre lege, der kan aktivere din kat! For eksempel er bordtennisbolde en fantastisk måde at engagere din lille, legesyge katteven på. Det er ikke standard kattelegetøj, men alligevel er papkasser næsten altid populære hos katte, for de elsker at gemme sig i dem, skubbe til dem og kradse på dem. Du må bare ikke lade din kat tygge i dem! Små ting – gerne med pels – er også gode, for de bringer kattens jagtinstinkter frem i lyset.

Optimal udnyttelse af vertikale overflader i dit hjem kan også skabe en helt ny verden for din adrætte ven og dermed øge muligheden for forskellige stimuleringer. Din kat vil elske at komme lidt op i højderne og klatre, gemme sig og iagttage, hvad der sker omkring den, og disse nye steder kan også blive gode sovepladser for din kat! Måske kan du flytte lidt rundt på møblerne af og til for at give din kat mulighed for at udforske nye steder og nye udsigtspunkter, hvor den kan holde øje med dig!

Som tiden går, bliver din kat nok mindre legesyg og mindre aktiv, og dette er normalt.Nogle katte leger stadig, når de er over 8 år, mens andre ikke længere gør. Uanset alderen kan du altid prøve på at involvere din ven i en god leg, men du skal vide, at den måske ikke har lyst til at være med!

Sådan kan du lege med en ældre kat

Ændringen i ældre kattes adfærd hænger som regel sammen med aftagende sanser og organfunktioner. Når mobiliteten aftager, har din kat måske ikke længere lyst til at udforske eller lege, og den lever et mere inaktivt liv. På dette tidspunkt i din kats liv kan du kun prøve på at opfordre til en mere afslappet type leg såsom at iagttage fugle udenfor eller slå ud efter ting, der dingler.