Hvordan kan du stimulere din indekat?
Gør din kats kongedømme spændende og få en glad kat
I nutidens verden har kattens livsstil udviklet sig markant, fordi den nu tit bor indendørs og ikke længere skal jage sin egen føde. Disse ændringer fremmer en mere inaktiv livsstil, som er langt fra det niveau af fysisk aktivitet, som din dynamiske ven har fra naturens side.
Selvom din kat ikke kræver megen plads, har den dog brug for spændende omgivelser, hvor den kan finde masser af stimulering til at lege, gemme sig, udforske, klatre, kradse, markere, observere og selvfølgelig sove. Du kan nemt skabe stimulerende omgivelser ved brug af klatretræer, tove og andre elementer som er oppe i højden, f.eks. vindueskarme eller høje skabe.Ud over den fysiske stimulering ved at klatre vil din kat elske at iagttage mennesker, ting og små dyr fra et fordelagtigt udsigtspunkt, og dermed fremmes både kattens psykiske og fysiske velbefindende!
HOLD BOLDEN I LUFTEN FOR AT AKTIVERE DIN KAT
Det er meget vigtigt for din kats velbefindende, at den har mulighed for at udøve sine naturlige instinkter såsom rovdyrsadfærden. Når du ved det, kan du skabe de perfekte omgivelser ved at give din kat fri adgang til et sikkert område udenfor, hvor den kan jage og lege så meget, den har lyst til. Hvis området omkring dit hjem er sikkert, anbefaler vi, at du giver din kat ubegrænset adgang. Hvis ikke, kan du overveje at bygge en slags indhegning, så din kat kan få udendørs stimulering i sikre omgivelser.
Anne-Claire Gagnon, ekspert i katteadfærd, siger:“Fysisk aktivitet gennem udforskning og leg har mange fordele ud over at forbruge energi og kalorier, og at bidrage til det generelle velbefindende. Fysisk aktivitet øger den mentale stimulering og forbedrer muskelmassen, som derved fremmer kattens forbrænding. Mobilitet og blodgennemstrømning øges, og hvis I leger sammen, styrkes båndet imellem jer på naturlig vis.”
“Kattesjov for alle”
Når du gør klar til at lege med din indekat og vil stimulere den, skal du huske, at den som regel er mere modtagelig for bestemte typer leg og samspil, og de mest populære er dem, der indbefatter hurtige og uforudsigelige bevægelser, pibende legetøj, jagtsimulering samt belønninger i form af godbidder! Når du ikke er hjemme, er et kattetræ et godt, stimulerende alternativ, hvor din kat kan bevæge sig, kradse, klatre, gemme sig og holde øje med huset!Hvis du flytter lidt rundt på legetøjet af og til, opretholdes din kats naturlige nysgerrighed.