LOG IND PÅlogo cat-dog

Har du glemt din adgangskode?

Udfyld e-mailadresse for at modtage et link til nulstilling af adgangskode.

loader image

LOG IND PÅ logo cat-dog

Vi har dig en e-mail

Klik på linket, og følg vejledningen for at nulstille din adgangskode. Har du endnu ikke modtaget en e-mail, bedes du tjekke din spammail.

LOG IND PÅ logo cat-dog

Tak! Vi har sendt en bekræftelsesmail til dig.

LOG IND PÅlogo cat-dog

Gendsend bekræftelses e-mail

Udfyld e-mailadresse for at modtage bekræftelsesmail.

loader image
dog feed

FODER.

Hundemad til alle livsfaser: fra hvalp til voksen

Forbered dig på de vigtigste øjeblikke i din hunds liv

Gennem hele livet oplever din hund en række fysiske og adfærdsmæssige ændringer, der hver især svarer til et bestemt alderstrin og ofte kræver justeringer af foderet. Fra afvænning til alderdom: din hunds ernæringsmæssige behov udvikler sig konstant bl.a. afhængigt af race, aktivitetsniveau, alder og især vækststadie, miljø og om den er neutraliseret.

I oplever masser af fornøjelser sammen, som f.eks. første gang du og din hvalp går en tur i nabolaget. Vi kan lige så godt indrømme, at der kommer nogle frustrationer, som når du ikke bliver specielt glad for, at hunden begejstret har gennemtygget dine yndlingssko. Men bortset fra sko styrker disse op-og-nedture kun det stadigt voksende bånd mellem dig og din hund.

Måske er en af de vigtigste udviklingsmæssige milepæle i din hunds liv overgangen fra unghund til voksenalderen. Du kan hjælpe din hund med at gøre denne overgang så sund og let som muligt ved at sætte dig ind i nogle af de fysiologiske ændringer, du kan forvente i den periode, samt relaterede ændringer, du måske skal foretage i pasningen af din hund, især hvad angår dens foder.

Fra unghund til voksenalderen: Hvad kan du forvente

Perioden som unghund ligger mellem ca. 12-16 uger og varer indtil voksenalderen. Når din hvalp når perioden som unghund, har den fuld brug af sine sanser (dvs. berøring, smag, hørelse, lugt og syn). Når den bliver ca. 7 måneder, er mælketænderne normalt erstattet af blivende tænder. Den kan også begynde at opføre sig som en teenager, som ved f.eks. at udfordre dig eller andre hunde. Den glemmer til tider alle de gode manerer, som du og moderen formentlig har lært den i de første 3 til 12 uger af dens liv.

How to transition from puppy to adult dog food - Perfect Fit

LÆS MERE

Hvornår har min hvalp nået sin fulde størrelse?

Der er faktisk ingen faste og gældende regler om, hvornår en hund når sin voksenstørrelse. Faktisk er slutningen på din hunds vækst meget forskellig, idet den primært er afhængig af dens race, hvor små til mellemstore racer når den fulde voksenstørrelse ved 1-årsalderen (ved skødehunde kan tidspunktet ligge før). Mellemstore til store hunde når deres fulde størrelse i perioden fra 12 til 18 måneder, mens kæmpehunde bliver voksne meget langsommere og når voksenstørrelsen, når de er over 2 år gamle.

Vækstraten er også forskellig fra størrelse og race. For eksempel har en lille hund nået omkring halvdelen af sin vækst på 4 måneder og tre fjerdedele af sin vækst på 6 måneder. Til sammenligning forventes en stor hunderace at have nået halvdelen af sin fulde vægt på 5 måneder og tre fjerdedele på 9 måneder1 . Der er en masse vækst i de tidlige stadier i din hvalps liv uanset dens race. Så husk på, at uanset dens størrelse, har din hvalp brug for nok kalorier til at understøtte den utrolige vækst. Fra seks måneder og frem er der en tendens til, at denne hurtige vækst nedsættes hos alle, men især hos meget store hunde.

Husk på, at det er bedre for hvalpe at vokse på en sund måde, frem for med størst mulig hastighed. Med andre ord er hurtigt ikke nødvendigvis bedre. Hvalpe, der vokser for hurtigt, er mere udsat for at udvikle problemer med knoglerne eller øge vægten med de sundhedsmæssige problemer, der følger med. Det er meget vigtigt, at hvalpe fodres med »fuld og balanceret« hvalpefoder i hele vækstperioden for at få den rette mængde næringsstoffer, som de har behov for til en sund vækst.

For oplysninger om min hvalps vækstrate henviser vi til: Hvordan bruges WALTHAM™ diagrammer over hvalpens vækst?

 

Hvordan ved jeg, at min hund er voksen?

Det er vigtigt at skelne mellem, når din hund når til slutningen af sin vækstperiode, og når den bliver voksen. Hvornår din hund bliver anset for at være voksen afhænger af en blanding af forhold, herunder kønsmodenhed og adfærdsmæssig modenhed.

Hvor tæver bliver kønsmodne i alderen mellem 6 og 15 måneder, bliver hanhunde normalt kønsmodne mellem 8 og 10 måneder. Selv om af din hanhund viser interesse for hunhunde, bliver den ikke anset for at være voksen før 10 måneders alderen, da den stadig udvikler sig og vokser. Husk på, at neutralisering kan ske enten før eller efter, at din hund bliver kønsmoden. Det er godt at diskutere mulighederne for neutralisering tidligt med dyrlægen, sådan at du træffer den bedste beslutning for din hund.

Og mens din hund kan være kønsmoden, er det ikke sikkert, at den er moden eller "voksen" ud fra et adfærdsmæssigt synspunkt. Den bedste måde at vide, om din hund er moden, er at se på, hvordan den opfører sig med andre voksne hunde, og hvordan dens holdninger og reaktioner udvikler sig over tid.

Min hvalps ernæringsmæssige behov: hvor ofte, hvor meget og hvad skal jeg fodre den med?

Hvalpens ernæringsbehov er meget anderledes end en voksen hunds. Da hvalpene vokser så hurtigt, har de behov for en stor mængde energi. Mens præcise tal er forskellige afhængig af racen, har din fuldt afvænnede hvalp, fra den er omtrent otte uger og frem, brug for to gange så meget energi pr. kilo kropsvægt som en voksen hund.

Din 8 uger gamle hvalp har på dette tidspunkt, hvor den er uimodståelig, en lille mave, og den har behov for 4 til 5 måltider om dagen, for at den er mæt og spiser nok. Men ved de ca. 10 uger, hvor væksten bliver langsommere, kan den skifte til ca. 3 måltider om dagen, og ved de seks måneder kan din hund gradvist begynde at spise 2 måltider om dagen. Når din hund har nået voksenalderen, så prøv og hold antallet af måltider til to om dagen og juster mængden, når det er nødvendigt.

Hvalpe har ikke blot behov for at spise ofte og forholdsmæssigt mere end voksne hunde. De har også særlige ernæringsmæssige behov. Hvalpe har således brug for en kost med meget mere protein og fedt sammen med en korrekt balance mellem vitaminer og mineraler, blandt andet vitamin D og A, kalcium samt fosfor, for at få sunde knogler, tænder, naturligt forsvar og vitalitet. I modsætning til voksne kræver hvalpe også Omega 3 fedtsyrer (EPA og docosahexaensyre) for at udvikle sig sundt. Derfor er det yderst vigtigt, at når din hvalp er afvænnet, bør den fodres med specielt sammensat hvalpefoder i hele perioden som unghund indtil voksenalderen.

Overgangen fra hvalpefoder til hundefoder til voksen hund

Ved starten af voksenalderen, der som vi har set, varierer i alderen fra et til tre år afhængigt af racen, er det vigtigt at tilpasse din vens kost for at tage højde for dens meget langsommere vækst og mulige adfærdsændringer. Mens en voksen hund måske elsker at lege, også når den bliver ældre, er det almindeligt at falde til ro med alderen (dette gælder for selv de mest energiske hvalpe).

Ændring af den nye kost til jeres voksne hund er særligt vigtig, hvis den er blevet neutraliseret. Neutralisering har tendens til at nedsætte en hunds stofskifte og stimulere dens appetit. Som følge heraf kan den være mindre aktiv og have en fysiologisk tendens til at tage på. Så prøv først at overvåge din hunds indtagelse af kalorier og dens vægt. Dog anbefales det også ofte at skifte til et særligt sammensat foder til neutraliserede hunde eller hundemad med lavt kalorieindhold, men stadig ernæringsmæssigt afbalanceret. Vi anbefaler, at du overvåger din hunds vægt efter neutralisering og rådfører dig med dyrlægen. Det er særligt vigtigt, hvis din hund er neutraliseret og stadig ikke er udvokset. Dyrlægen kan give dig råd om, hvilken type foder din hund har behov for, og hvordan du skal ændre mængderne afhængigt af dens ernæringsbehov i forening med dens vækst og de behov, der ændres som følge af neutralisering.

Hjælp din voksne hund med at holde sig i form

Hvis din voksne hund ikke er helt så sprælsk, som den engang var, bliver det endnu vigtigere at opmuntre den til fysisk aktivitet, når det er muligt. Det betyder at gå tur ofte og skabe rigelig mulighed for tid til leg. Dette er med til at styrke dit følelsesmæssige bånd til den og samtidig forhindre den i at blive overvægtig. Husk, at det at holde din hund slank og i form ikke er for synets skyld. At tage for meget på kan medføre andre sundhedsmæssige komplikationer såsom nedsat mobilitet og også kortere forventet levetid.

Tips til, hvordan man kan skifte fra hvalpefoder til foder til voksne hunde

For at undgå problemer med fordøjelsen er det vigtigt gradvist at vænne din hvalp fra hvalpefoder til foder til voksne hunde. Prøv over en periode på 5-8 dage at erstatte en lille mængde af hvalpefoder med hundens nye voksenfoder. Hver anden dag erstatter du en større mængde hvalpefoder med voksenfoder, og på dag otte har din hund sikkert klaret skiftet let. Selv om det er bedst at indføre variation i din hvalps kost i de tidlige stadier, kan det nu være tidspunktet, hvor du prøver at gøre det, selvfølgelig gradvist, hvis det ikke allerede er gjort. For at sikre, at din hvalp eller unghund ikke bliver for kræsen og for at give den nye, potentielt dejlige smagsoplevelser, så prøv at indføre nye smagsstoffer og teksturer i form af vådfoder eller tørfoder.

Sådan kan du fordøje alle oplysningerne

Det at beslutte sig for en tilstrækkelig kost til din ven i dens forskellige livsaldre kan synes at være kompliceret, men i virkeligheden er der en mængde let tilgængelige oplysninger til alle hundeelskere. Bare vær omhyggelig med at bruge pålidelige kilder, godkendt af en dyrlæge, til oplysninger fra eksperter. At vide, hvornår du skal ændre din hunds kost, og derfor også, hvornår du skal søge råd eller anbefalinger i den forbindelse, er næsten lige så vigtigt som selve kostændringen.

Så start med din hunds fysiske og adfærdsmæssige udvikling og vær hele tiden opmærksom på dens behov for at støtte dens velbefindende på alle stadier.

1 WALTHAM® Bog om hvalpes ernæring og pleje