Har du en særlig sensibel killing? En charmetrold, der har brug for megen opmærksomhed og reagerer meget følsomt på ernæringen. Her kommer et par tips, der kan hjælpe din kat.

Nogle katte er meget sensible med hensyn til deres fordøjelse og kommer hurtigt til at lide af blød afføring eller sågar diarre. De har brug for særlig let fordøjelig næring, der er vidtgående fri for allergene stoffer.

Vær meget opmærksom på, hvilke fødemidler eller foderbestanddele din charmetrold reagerer dårligt på, og forsøg at undgå dem. Naturligvis kan sensible katte, der ofte er ude, også spise noget i det fri, som de ikke kan tåle. Hvis det er muligt, bør du også observere din charmetrolds spisevaner udenfor.

Selv om det er skønt for os mennesker, at få masser af afveksling i vores ernæring gælder det ikke for katte. Tvært imod: For sensible charmetrolde, der ikke kan fordøje alt, er det særligt vigtigt, at de altid får foder, der er godt for dem, og som de har let ved at fordøje. For mange omstillinger i ernæringen kan være meget ubehagelige for følsomme killinger.

Med et blik

Vær opmærksom på ernæring uden allergene stoffer

Vær meget opmærksom på, hvilken næring din kat ikke kan fordøje.

Sensible katte har frem for alt brug for kontinuitet i deres ernæring

SART OG ANSPÆNDT SOFALØVE?

Når du bemærker, at din kat snarere hører til den sensible natur, kan netop en opmærksomhed omkring ernæring og megen tålmodighed hjælpe, så det går din charmetrold rigtigt godt trods dens sensibilitet.

Det kræver bestemt også tålmodighed, når du ønsker at ændre din kats ernæring. Du må under ingen omstændigheder udsætte dyret for noget helt nyt foder fra den ene dag til den anden. Find forsigtigt ud af, hvordan den nye ernæring passer til din yndling, idet du blander det hidtidige foder trin for trin med det nye. På den måde kan det følsomme dyr langsomt vænne sig til den nye ernæring. Og du kan også fastslå uden ubehagelige reaktioner (diarré, opkast hos katten), om din charmetrold kan fordøje det nye foder.

Fordøjelsesforstyrrelser kan også have psykiske årsager hos følsomme katte. Forsøg derfor at give din charmetrold så meget ro og tålmodighed som muligt, så den kan føle sig helt godt tilpas. For nogle sensible katte betyder larm og uro i den daglig rutine f.eks. stress, der i den egentlige betydning kan slå sig på maven.

Med et blik

Skift kun foder trinvis og under grundig observation

Undgå stressende situationer